Hjemmebesøg med sang og velsignelse

Hvad er et hjemmebesøg og hvem er det for?

Et hjemmebesøg med sang og velsignelse er til dig eller en pårørende, der går igennem svære tider, og som enten fysisk eller psykisk ikke har mulighed for at deltage i vores forskellige gudstjenester. Vi kan alle, uanset alder, falde og famle rundt i livet, savne et kærligt smil, et blik der giver mod eller et lille hvil. Hjemmebesøget er et forsøg på at skabe en særlig stund for netop det. 

Vi starter med at tænde et stearinlys sammen, synge 2 sange, læse en velsignelsesbøn og afslutter med fadervor og en sang. Meningen er altså ikke underholdning, men at være et fællesskab, der skaber rum for mod, glæde og hvile. Hjemmebesøget varer ca. 35 min. 

Hvem får du besøg af?

Du får besøg af Henriette og Niels Peter, som er kirke-kulturmedarbejder og kirkemusiker her i kirken. De har begge stor erfaring med fællessang og fællesskab for alle aldre. 

Kriterier for hjemmebesøg?

Man skal bo i Vor Frelsers Kirkes sogn eller have løst sognebånd til en af vores præster.

Mulige datoer

1. august
5. september
3. oktober
7. november

Konkret forespørgsel

Kontakt vores kirkekontor i åbningstiderne mandag til fredag: 9.00-13.00 – torsdag tillige 16.00-17.00 på telefon: 98 12 13 87. 

Du vil efterfølgende blive kontaktet af Niels Peter eller Henriette for at aftale tidspunkt for et hjemmebesøg med sang og velsignelse.  

Hjemmebesøg med sang og velsignelse