Strikkecafé

En farverig fredag med strikkeglæde og formiddagskaffe.

Tag dit strikketøj med i tasken og kig forbi strikkecaféen i Vor Frelsers Kirke. Første fredag i måneden er strikkecaféen fyldt med farverigt garn og kreative kvinder. Her mødes vi omkring skaberglæden og alle de gode samtaler, der opstår, når håndarbejdet er fundet frem. Vi starter med en sang, og der vil være mulighed for at købe kaffe og rundstykker.  

Har du ikke dit eget strikkeprojekt eller håndarbejde, kan vi sagtens finde et lille projekt til dig. Vi har garn og pinde til bl.a. dåbsklude, og vi vil meget gerne hjælpe og inspirere hinanden. 

Uanset om du har lyst til at lave håndarbejde eller ej, så er du altid meget velkommen til bare at komme forbi til en hyggelig formiddag.