Skal du med på Alpha Kursus?

Udforsk livet og troen sammen med os

Her i kirken er der rum for de største glæder, de dybeste sorger og de mange nysgerrige spørgsmål til troen og livet, som de fleste af os stiller.

Trænger du til et fællesskab, hvor der er tid og plads til at dele nogle af livets og troens spørgsmål – så er Alpha måske noget for dig.

Hvad er Alpha?

Alpha kursus er en række interaktive sessioner, hvor du frit kan udforske grundelementerne i den kristne tro.

Hvem er det for?

Alpha er for alle, som er nysgerrige. Oplæggene er designet til at skabe samtale og til at udforske grundlæggende kristentro på en venskabelig, åben og informativ måde. Ingen spørgsmål er forkerte, og du er mere end velkommen til at diskutere så meget eller så lidt, du har lyst til.

Hvordan er det?

Vi mødes 6 torsdage + en dag hel lørdag. Hver session indeholder mad, et kort oplæg og samtale til sidst, hvor du kan dele dine tanker i en mindre samtalegruppe. Hvis du på et tidspunkt ikke længere synes, det er noget for dig, er det helt fint. Der er intet pres, ingen opfølgning og ingen betaling.

Hvad koster det?

Det koster ikke noget at deltage.

Hvornår er det?

Vi begynder torsdag d. 6.10 kl. 18.00.

Skal du være med?

Har du lyst til at være med, så tilmeld dig herunder.

Har du spørgsmål, så skriv endelig til nielspeter@vorfrelsers.dk – vi glæder os til at udforske livet og troen sammen med dig!