Skumringsgudstjeneste

Et hvilested midt i bylivet

Skumringsgudstjeneste er et rum, hvor vi sammen kan finde ro og rytme i en hektisk hverdag. Den første onsdag i måneden mødes vi kl. 17 til en kort gudstjeneste, hvor formen er enkel, musikken rolig og ordene få. Kaffen, du får tilbudt ved kirkedøren, er til gengæld varm…

I et moderne storbyliv kan vi let komme ud af takt med døgnets, årets og vores eget pulsslag. Skumringsgudstjeneste er et hvilested midt i bylivet, hvor vi kan blive stille nok til at lytte til livet og søge mod en bæredygtig og væredygtig rytme.