Søn- og helligdage

Klassiske & rytmiske gudstjenester

Søndagens gudstjeneste i Vor Frelsers Kirke er både personlig fordybelse og fællesskab. Det kræver ingen forudsætninger at deltage i en gudstjeneste, og vi gør os umage for, at du føler dig hjemme fra begyndelsen. Måske kommer du i god tid, så du kan vågne op til en kop kaffe i den hyggelige kirkecafe. Eller måske dumper du ind på kirkebænken omkring kl. 10.30, hvor der bliver sagt godmorgen og velkommen, og du bliver inviteret til at sænke skuldrene og deltage i fællessangen sammen med en broget af skare af børn, unge, familier, singler og ældre.

Hveranden søndag lyder orgelbrus og salmesang, og hver anden søndag er musikken rytmisk. Vi synger både gamle salmer og nye sange, og hver eneste søndag vil prædikenen (forhåbentlig) møde dig i øjenhøjde og være vedkommende for det liv, vi lever sammen og hver for sig. Gudstjenestens form blander centrale elementer fra den traditionelle højmesse med et varmt, uhøjtideligt nærvær.