Dåb
Velkommen i familien
Hver eneste dåb er noget meget særligt, og vi ELSKER hver gang, der hældes vand i døbefonten i Vor Frelsers Kirke. Når man bliver døbt, bliver man en del af et lokalt, nationalt og globalt fællesskab af mennesker, som har det tilfælles, at de er kristne, og som Guds børn må vide sig elsket og favnet af Guds kærlighed.
I Vor Frelsers Kirke kan man blive døbt i forbindelse med søndagens gudstjeneste eller ved en særlig dåbsgudstjeneste, som afholdes lørdag formiddag cirka en gang om måneden. Du kan altid tage en snak med en af vores præster, hvis du gerne vil døbes – også uden for de normale tidspunkter.
Datoer for lørdagsdåb:
- Lørdag d. 21.9
- Lørdag d. 12.10
- Lørdag d. 23.11
Kontakt kirkekontoret for at aftale et tidspunkt for dåb. Vores kordegn vil spørge om:
- Navn og CPR-nummer på den, der skal døbes.
- Navne og kontaktoplysninger på forældre og faddere
Cirka to uger inden dåben vil I blive kontaktet af en af vores præster, så I sammen kan aftale et tidspunkt for en samtale forud for dåben. Denne samtale kan foregå i kirken eller hjemme hos jer.