Charlotte-Amalie fortolker Coldplay
DATO: 1. JULI
ENTRÉ: GRATIS
START: 20.00
DØRE: 19.30
I samarbejde med Aalborg Sportshøjskole skruer vi igen i år op for sommerstemningen i Vestbyen og inviterer til 4 sommer koncerter i løbet af juli måned.
Charlotte-Amalie bringer nærvær til den dansksprogede livescene med sin unikke blanding af cinematisk popmusik og rødder i filmmusikken. Hendes smukke kompositioner bevæger sig i et stemningsfyldt klaverunivers, hvor hendes farverige og kraftfulde vokal fortæller historier om kærlighed, depression, håb og drømme. Hendes musik fungerer som en åben samtale om mental trivsel og kampen for at finde ro i sit eget selvbillede, baseret på hendes egne erfaringer.
Aktuel med sit debutalbum Opbrud, som har modtaget flotte anmeldelser – bl.a. fra Gaffa, der beskriver det som et album, der “tør de voldsomme følelser” og kalder det en “full circle”, inviterer Charlotte-Amalie til et koncert format, der skal opleves og mærkes. Anmelderen Teddy Bjørklund roser albummet som “et blændende lille mesterværk med et smukt, tryllebindende og dybt fascinerende univers, der spiller på hele følelsesregisteret.”
Charlotte-Amalies liveoptrædener har ligeledes imponeret publikum og anmeldere, og hendes seneste koncert blev belønnet med en 5-stjernet anmeldelse af Gaffa. Derudover blev hun indstillet til Gaffaprisen 2025 i hele tre kategorier: Årets Nye Danske Navn, Årets Danske Udgivelse og Årets Danske Livenavn.
Til Charlotte-Amalies koncerter skaber hun et håbefuldt og sårbart rum, der sætter ord på det, der ellers er svært at tale om.